Klip i bedøvelse
Nogle hunde oplever angst eller ubehag ved pelspleje, hvilket kan gøre salonbesøg stressende for både hund, ejer og frisør. Derfor tilbyder vi en tryg og professionel løsning: klip under sedation eller bedøvelse. I samarbejde med dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra Farum Dyreklinik, sørger vi for, at din hund kommer igennem behandlingen i rolige og sikre omgivelser, uden frygt og ubehag. Vi har stor erfaring med at håndtere frygtsomme hunde, og forløbet kan skræddersyes så det passer til netop dig og din hund.
Vi har forsøgt at skabe et hjemligt miljø, der ikke minder om en klassisk dyreklinik eller hundesalon. Her er bløde møbler din hund kan falde til ro i. Det er muligt at blive og vente, her er både WIFI og lænestole. Slap af, og lad os klare pelsplejen alt imens din hund sover igennem det hele.

Ofte stillede spørgsmål


Tillæg for bedøvelse
Priserne lægges til ordinære priser i salonen. Vi gør vores bedste for at resultatet bliver som du ønsker det, men din hunds sikkerhed og velbefindende er det vigtigste. Det betyder at det ind i mellem kan være svært at opnå et resultat fuldstændig som når en hundefrisør klipper en vågen hund, der kan stå selv. Vi lytter altid til dine ønsker, så fortæl meget gerne hvad vi skal have fokus på, når du og din hund ankommer.
Hos uddannet hundefrisør
Op til 10 kg:
10-20 kg:
20-30 kg:
Over 30 kg:
1700,-
2000,-
2300,-
2500,-
Booking af klip i bedøvelse sker altid i samråd med adfærdsbehandler eller veterinærsygeplejerske. Afbud modtages mindst 48 timer før, husk at give besked pr. telefon eller mail, så en anden eventuelt kan få glæde af tiden.
Ikke kun symptombehandling
Hos Farum Hundehus ved vi, hvor udfordrende det kan være, hvis din hund er bange for at blive klippet, vasket eller håndteret. Derfor tilbyder vi særligt tilpasset træning, der hjælper din hund med at opbygge tryghed og tillid til håndtering og pelspleje. Træningen kan sagtens foregå sideløbende med eventuelle besøg hos salonen, i bedøvelse eller sedation.
Træningen fokuserer på gradvis tilvænning til berøring, børstning, negleklip og andre plejerutiner – alt sammen i hundens eget tempo. Vi arbejder med positive og evidensbaserede træningsmetoder, så din hund med tiden lærer, at pelspleje ikke behøver at være en skræmmende oplevelse. Med den rette træning kan din hund få en langt mere behagelig oplevelse hos frisøren, eller derhjemme. Vi kan designe et træningsforløb, der passer til lige netop din hund! Herunder kan du se nogle eksempler på sammensætning af træningsforløb.
3 x 45 min. (2500,-)
Vi mødes tre gange á 45 minutter. Her kan du nå at få en grundig introduktion til håndteringstræning. Du vælger selv intervallet. Består udelukkende af praktisk træning.
5 x 30 min klippekort (1900,-)
Vi mødes fem gange á 30 minutter. Du vælger selv intervallet. Består udelukkende af praktisk træning. Oplagt til længere forløb, hvor du ønsker hyppigere, men kortere besøg.
10 x 30 min klippekort (2900,-)
Vi mødes ti gange á 30 minutter. Du vælger selv intervallet. Består udelukkende af praktisk træning. Ti træningsgange sørger for at du og din hund bliver helt fortrolige med håndteringstræning.
-