Fysioterapi
Ligesom os mennesker kan hunde opleve smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i kroppen. Hos Farum Hundehus tilbyder fysioterapeut Sacha skånsom og professionel fysiurgisk terapi, der har til formål at forbedre hundens fysik samt mentale velvære. Terapiformen tager udgangspunkt i hele hunden. Både hundens anatomi, biomekanik, alder og brug.
Fysioterapi kan være et effektivt supplement, der støtter hundens sundhed og livskvalitet. Adfærdsproblemer hænger ikke sjældent sammen med smerter i bevægeapparetet, og derfor er det fantastisk at have fysioterapi til rådighed i Hundehuset.
Er du i tvivl, om din hund kan have gavn af fysioterapi? Kontakt os for en vurdering og lad os hjælpe din hund.


(Priser reguleret 1/3 2026)
Priser
Her ser du vejledende priser på forskellige behandlinger hos Sacha, i Hundehuset. Hvis du er usikker på hvilken type behandling din hund vil have gavn af, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail, eller kontakte Sacha direkte på telefon 40 94 43 92. Vi glæder os til at hjælpe dig og din hund! Ved booking må du meget gerne fortælle lidt om hvilke skader eller udfordringer din hund har.
Opstartskonsultation 975 kr.
60-75 min. inkl. journalskrivning
Opfølgende konsultation 800 kr.
(forudsætter at det er inden for 6 mdr. fra opstart)
Opfølgende konsultation for 2. hund samme husstand på samme dag 750 kr.
(forudsætter at det er inden for 6 mdr. fra opstart. (45 min. inkl. journalskrivning)
Hvalp/unghund (9 uger-9 mdr.) - forebyggende terapi 300 kr.
30 min. inkl. journalskrivning
Hvalpekuld, forebyggende terapi - 250 kr. pr. hvalp
Tid afhænger af antallet
Hvalpekuld, forebyggende terapi + fysisk terapi for tæve
Tid afhænger af antallet af hvalpe i kuldet
Styrketræning - undervisning + individuelt program 650 kr.
45 min.
Genoptræningsforløb - kontakt for pris
Hvordan foregår en konsultation hos Sacha?
Ved 1. konsultation er der mange ting som skal gennemgås, for at jeg har mulighed for at tilrettelægge den bedst mulige og individuelle konsultation for din hund. Desuden får din hund sin egen journal, så vi kan følge forbedringer og ændringer fra gang til gang. Generelt indeholder en konsultation følgende elementer:
- Ganganalyse – mapping af hundens bevægelser, er der begrænsninger eller udfordringer
- Muskelanalyse – hvad er status på hundens muskelsymmetri
- Tjek af hundens bindevæv og muskler. Her mærkes efter spænding, reaktion, temperaturforskelle, sitren i huden.
- Test af samtlige led fra snude til hale og top til tå – kan alle led arbejde i ROM som de bør eller er der begrænsninger, der skal arbejdes med (jeg laver ikke kiropraktik, men arbejder med blødvævet omkring)
- Afspænding og afbalancering
- Evt. træningsplan


Hvad er fysioterapi til hunde?
Fysiurgisk terapi har til formål at forbedre hundens fysik samt mentale velvære, og tager udgangspunkt i hele hunden. Både hundens anatomi, biomekanik, alder og brug. Det er derfor vigtigt, at du som ejer giver alle de informationer om din hund, som du kan komme i tanke om. Også det du eventuelt måtte tænke ikke har betydning.
Der arbejdes udelukkende med bindevæv, muskler, ledbånd og led, da disse har stor indflydelse på de nævnte problemer. De forskellige teknikker der bruges, er meget blide, og derfor kan hunde i alle aldre have godt af en fysiurgisk terapi konsultation. Tæver der har født et kuld hvalpe, har ofte også godt af en konsultation, da deres krop har været udsat for stort pres, og der derfor kan opstå skævheder og muskelspændinger. Hvalpe kan også have skævheder, da de jo presses gennem en smal fødselskanal med stor kraft, ligesom de tumler rundt med hinanden.
Tager man jævnligt sin hund til en fysiurgisk hundeterapeut, vil det være medvirkende til forebyggelse af skader, da ændringer i bevægelse, muskelspændinger og/eller nedsat mobilitet i leddene opdages og afbalanceres. Er Sacha i tvivl om noget omkring din hunds bevægeapparat, vil du blive henvise til dyrlægen.


Hvem er Sacha hundefys?
Jeg hedder Sacha, og er vokset op med hunde i familien, og dyr generelt har altid haft min store interesse. Jeg påbegyndte i oktober 2023 uddannelsen som "Fysiurgisk Hundeterapeut" ved "Center for Dyreterapi". Her blev jeg dyrlægeeksamineret i november 2024, og kan nu hjælpe din hund med forebyggelse, genoptræning, styrketræning, bedre mobilitet og øget livskvalitet generelt. Det er gavnligt for alle hunde i alle aldre.
Det er vigtigt for mig, at jeg efteruddanner mig, holder mig opdateret på forskellige områder og lærer nye ting. Der kommer konstant ny viden til, som kan hjælpe os som hundeejere, hundetrænere og terapeuter. Dette sikrer også, at jeg som din hunds terapeut, har fingeren på pulsen og videreudvikler mine færdigheder.

